Faskine
Få en omkostningseffektiv og miljøvenlig forebyggelse af vandskader
Oplever du ofte vandansamlinger på din grund efter regn, og ønsker du en effektiv løsning mod vandskader? En faskine er en langtidsholdbar investering for din bolig. Derfor kan du med fordel vælge os som autoriseret kloakmester. Vi sikrer et trygt forløb, hvor du får en lovlig og holdbar løsning. Kontakt os hos Normes i dag, så vi kan rådgive dig om den rette installation.
Uanset om du oplever forhøjede vandstande på grund af regnskyl eller et mindre godt kloaksystem, er du beskyttet mod vandskader med denne løsning. Mange kommuner anbefaler endda installationen for at reducere belastningen af kloaksystemet.
Men hvordan fungerer denne løsning, spørger du nok?
En faskine kan være et underjordisk hulrum eller en kasse fyldt med sten, som opsamler regnvand fra overflader, så det ikke samler sig og giver vandskader. Har du en indkørsel, terrasse eller et plant tag, er konstruktionen særligt effektiv, da den er specialdesignet til at lede vandet væk fra disse områder. Systemet opsamler vandet og giver det mulighed for langsomt at sive ned i jorden, for at undgå oversvømmelser.
For at undgå, at blade og andet snavs ophober sig og tilstopper konstruktionen, installeres der en sandfangsbrønd, som vandet passerer igennem, inden det når ind i systemet. For at kunne installere systemet med en sikker afgrænsning, er der visse afstandskrav, som skal overholdes. Eksempelvis skal systemet placeres med en sikkerhedsafstand på mindst 5 meter fra beboede bygninger og minimum 2 meter fra skellet.
Vi samler på glade kunder
Normes har udført en større opgave for os. Resultatet er blevet nøjagtigt som ønsket og arbejdet har været gennemført inklusive oprydning fuldstændigt i overensstemmelse med det i tilbuddet lovede. Prisen for arbejdet er absolut rimelig og kvaliteten er høj.
Jeg oplevede I var meget venlige og imødekommende, da jeg kontaktede jer. I overholdt alle tidsplaner og møder og I har gjort et fantastisk stykke arbejde til en helt fair pris. Så jeg vil bestemt både ringe til jer igen og anbefale jer til andre.
Det har været en fornøjelse at se Normes arbejde. Firmaet holder, hvad det lover og arbejder effektivt, desuden er folkene meget venlige og behagelige at omgås. Mine varme anbefalinger.
En aftale er en aftale, er Normes motto. Og det lever de op til. De kommer til tiden, rydder op efter sig, holder den aftalte pris. Og sidst, men ikke mindst, løser de opgaven uden slinger i valsen. Med et smil og med den lille ekstra gode service, der i hvert fald får mig til at ringe efter dem næste gang også.
Vi har været meget glade for samarbejdet med Normes. Vi satte særlig pris på kommunikationen både før og under arbejdet, der i øvrigt blev færdigt til den aftalte tid. Vi vil ikke tøve med at komme tilbage en anden gang.
Tak for veludført og professionelt arbejde, som jeg er meget tilfreds med. Og dejligt at opleve jeres venlighed og imødekommenhed. Jeg kan varmt anbefale jer til andre
Frygter du høje omkostninger? Vi har gode nyheder. I mange kommuner kan du få en hel eller delvis tilbagebetaling af dit tilslutningsbidrag. Du bør derfor se installationen som en langsigtet investering, som øger din ejendoms værdi. Din bolig bliver bedre beskyttet mod fremtidige klimaforandringer, samtidig med, at den opfylder moderne krav til vandhåndtering.
Det er dog svært at give en præcis pris på installationen. Den afhænger af jordbundsforhold, konstruktionens størrelse og specifikke installationskrav. Vi er autoriserede kloakmestre og sikrer dig en miljøvenlig løsning, som virker i praksis. Som autoriseret kloakmester er vi bemyndiget til at udføre en bred vifte af kloakopgaver. Vi hjælper dig også, hvis du har brug for hjælp til andre ydelser. Herunder:
Hos Normes giver vi dig et uforpligtende tilbud på din næste faskine, så du har klarhed over økonomien. På vores hjemmeside kan du også finde en prisberegner, som giver dig et prisoverslag.
Skal du have installeret en moderne og energieffektiv faskine i Nordsjælland eller omegn? Vi har mange års erfaring med installationer i området og tilbyder også vores hjælp til dig. Du kan rette henvendelse til os på vores telefon 70 70 11 10, skrive til os på enten vores e-mail info@normes.dk eller via vores kontaktformular.
Hvor stor en faskine skal man bruge pr. m2 tag?
Som tommelfingerregel skal du bruge 1 m³ faskine pr. 30 m² tagareal og en stenfaskine skal bruge den dobbelte størrelse til det samme areal. Der skal også bruges en endnu større faskine, hvis jorden har en lav nedsivningsevne.
Er der ulemper ved at have en faskine?
Der er meget få ulemper forbundet med at installere en faskine og de ulemper skyldes som regel forkert installation. Derfor er det afgørende, at du altid benytter en autoriseret kloakmester til opgaven. Det vil for nogle være en ulempe, at der er krav om jævnlig vedligeholdelse af faskinen. Det er dog en minimal ulempe sammenlignet med den store gevinst, der er, i form af øget ejendomsværdi og beskyttelse mod skader.
Kan man selv lave en faskine?
Ja, du må gerne selv bygge en faskine. Men vi anbefaler det ikke, da der skal en autoriseret kloakmester til at tilslutte faskinen til kloaksystemet. Den autoriserede kloakmester skal også færdigmelde arbejdet til kommunen, når faskinen er installeret. Du skal desuden have tilladelse fra kommunen, før du påbegynder arbejdet.